Media Frenzy cont'd

Se og Hør sagaen

af Dalif

Jeg beretter her hele historien inkl. korrespondance mellem jeg selv, og Se og Hør. Jeg prøver at være så objektiv og præcis i min gengivelse af datoer og tidspunkter, som jeg kan. Samt vil jeg selvfølgelig prøve så godt jeg kan, at holde kronologien intakt. Mails og deslige har jeg liggende stadig, og de bliver gemt og brugt hvis det bliver nødvendigt. Jeg har indlagt links til rudiment blog entries hvor de er relevante.

---

Det hele startede Lørdag d. 28 Januar, 2006, med en nattevagt i receptionen på det hotel jeg arbejder på. Om morgenen, efter "fyraften" skrev jeg følgende indlæg på rudiment.dk bloggen: http://rudiment.dk/blog/entry719.html om nattens begivenheder. Hensigten med indlægget var mild underholdning for de relativt få mennesker der følger bloggen på rudiment, som er startet af nogle venner fra gymnasiet.

Efter indlægget, tænkte jeg ikke videre over sagen, indtil d. 27 April, hvor følgende comment blev postet i contact formen på min personlige blog på dalif.com:

A new comment has been posted on your blog "DALIF.COM", to the entry entitled "Contact Form".

***********************
User IP-address: 195.41.70.134
User Name: kenth madsen
User Email: kenth@seoghoer.dk
User Homepage:

Comments:
Hej Dalif!

Please call me: tlf. +454063 8847 vedr. Robert Hansen og Dejan Cukic. Har du et foto?

Hilsen

Kenth
Journalist

----
***********************

Jeg var mildest talt lidt paf, da jeg læste beskeden, pga. selve historien var måneder tilbage, men altså, det er jo Se og Hør. Jeg antog de lavede deres sædvanlige finte, med at snuse kedelige historier op, og "puste liv i dem". Jeg var ikke interesseret i at hjælpe, så jeg sendte følgende svar tilbage til Kenth (http://rudiment.dk/blog/entry818.html):


***********************
Kenth,

Beklager, gamle tøs. Hvis jeg havde tænkt mig at sælge mig selv, så havde jeg fundet vejen uden hjælp.

Find kilderne andetsteds.

Mvh

Dalif
***********************

Måske et lidt kækt svar, men altså... hvad forventer han? Igen antager jeg, at sagen er lukket. Synes det fremgår tydeligt, at jeg ingen kommentarer har. Jeg skrev den mail til ham d. 28/4. D. 30/4 får jeg svar fra Kenth G. Madsen. Det lyder i al sin enkelthed:

***********************
From: Kenth G Madsen <kenth@seoghoer.dk>
Date: Sun, 30 Apr 2006 11:01:18 +0200
Subject: Vedr.: Se oghør
Body:

nar
***********************

Yes, det var svaret fra Kenth G. Kreativt nok (http://rudiment.dk/blog/entry820.html).

Den 3. Maj sker der så videre udvikling, nemlig at Henrik Nielsen fra Se og Hør redaktion ringer til Tessa, en veninde som er nævnt på Dalif.com et par gange, og så Henrik Nielsen åbenbart antager står nær nok til at hun måske ville vide mere. Henrik Nielsen er, efter al sandsynlighed, klar over at jeg ikke personligt er interesseret i at udtale mig, eller kommentere yderligere. Derfor ringer han til udeforstående, og håber de "kommer til at tale over sig". Tessa siger hun ikke har nogle kommentarer. Henrik Nielsen vil bare høre om historien er sand, og at han har svært ved at finde kontaktinformationer til mig (Dalif). Tessa siger hun nok skal sige det videre, og at jeg vil kontakte ham hvis jeg finder det nødvendigt. Slutteligt i samtalen, siger han, at det er vigtigt at historien jeg fortæller er sand, da det jeg gør ved at poste historien ellers er ulovligt. (http://rudiment.dk/blog/entry829.html).

Efter Tessa har ringet og fortalt det her til mig, beslutter jeg mig for at skrive tilbage til Kenth, samt skrive til Henrik Nielsen. Her er de to mails, ordret som jeg sendte dem (de er altså skrevet d. 3 Maj).:

***********************
Tsk tsk Kenth.

Jeg troede du var uddannet journalist, og så kan du ikke komme med mere end simpelt mudderkastning. Men ok, når en mand ser nederlaget i øjnene, så er der jo ikke altid så mange andre udveje.

Held og lykke med historien. Den er virkelig interessant.

Din ven, altid
Dalif
***********************

og mailen til Henrik Nielsen:

***********************
Senior reporter Henrik Nielsen

Jeg finder det alvorlig talt foruroligende, at du, som er SENIOR reporter med stor næse for de saftige historier, ikke kan sniffe min mail adresse frem, til trods for at den er plastret over dalif.com. Selv din kollega, Kenth G. Madsen kunne finde ud af at bruge den contact form. Desværre kunne Kenth G. ikke klare en let afvisning, men det er en anden snak. Udover det undrer det mig stadig at en flok, efter sigende, uddannede journalister som jer gider jagte rundt efter noget der i bund og grund er decideret uinteressant. Men standarderne er nok ikke til mere. Nok om det.

Her er jeg så. Den efterhånden berygtede Dalif. Vi kan gøre det her på to måder. Jeres valg.

Valgmulighed nummer 1) Du får ind bag de store briller, at jeg ikke har nogle kommentarer, ikke er interesseret i at udtale mig, og generelt ikke ønsker nogen form for kontakt med jer igen. Udeblivelse af svar på denne mail, samt subsekvent manglende kommunikation fra jer nogensinde igen, vil blive godkendt som stiltiende accept af denne mulighed.

Valgmulighed nummer 2) Du kører den videre, og svarer igen. Det leder til mudderkastning, endeløse debatter og ultimativt spilder du din og, hvad meget mere vigtigt er, min tid uden et for dig brugbart resultat.

Begge muligheder ender på samme måde; du får ingenting at vide. Den eneste forskel er hvor lang tid der skal bruges på at få dig til at acceptere dette faktum.

Slutteligt vil jeg sige, at meninger og ideer skrevet af undertegnede, på henholdsvis dalif.com og rudiment.dk, ikke er udtryk for andres meninger og ideer, end mine egne. Udover det, har de personer intet med denne her sag at gøre. Derfor frabedes du på det kraftigste om ikke at forstyrre folk i min omgangskreds igen. Jeg tror ikke på du havde så svært ved at kontakte mig, at du var nød til at ringe andre irrelevante personer op, og udspørge dem omkring mig.

Og du skal slet ikke bekymre dig om hvad der er lovligt og hvad der ikke er mht. andre mennesker, og hvad de skriver på nettet. Og da slet ikke for at true dig frem til en sandhed eller to, der i øvrigt ikke vedkommer dig.

Jeg håber jeg gjorde synspunkterne klare nok for dig, Hr. Senior reporter. Hvis ikke, så hiv lommetørklædet frem, og brug din berømte næse til at snuse et par pointer ud af ovenstående tekst.

Dalif
***********************

To dage går, og så d. 05/05 bliver jeg ringet op to gange af Se og Hør. Da jeg, af andre og urelaterede årsager, ikke tager telefonen når et for mig ukendt nummer ringer mig op, lader jeg telefonsvareren tage opkaldet. Det viser sig at være fra en Se og Hør medarbejder (jeg ved ikke hvilken, da vedkommende ikke lægger sit navn), med ordlyden:

"Hej Dalif alias [mit navn], det er fra Se og Hør. Jeg ringer egentlig bare for at spørge hvilket hotel du arbejder for, da det kunne være interessant at få en udtalelse fra dem om hvad de synes om du lægger den slags her på nettet. Men historien er ved at være i trykken, så vi tales bare ved."

http://dalif.com/files/seoghoer.mp3

Det er hvad der er sket i skrivende stund (kl. 16:02, d. 5/5 '06)

(http://rudiment.dk/blog/entry832.html)